Schouw & Co. offentliggør i dag delårsrapport for andet kvartal 2026. Delårsrapporten indeholder intern viden, idet forventningerne til omsætning og EBITDA for 2026 afviger fra de forventninger, der blev udmeldt i selskabets delårsrapport for første kvartal 2026 offentliggjort den 1. maj 2026.
Schouw & Co. forhøjer sine forventninger til den konsoliderede omsætning for regnskabsåret 2026 til intervallet 34,8-37,2 mia. kr. fra tidligere 33,0-35,5 mia. kr. Samtidig forhøjes forventningerne til det konsoliderede EBITDA for regnskabsåret 2026 til intervallet 3.150-3.350 mio. kr. fra tidligere 2.900-3.200 mio. kr.
De opjusterede forventninger er baseret på bestyrelsens og direktionens vurdering af udsigterne for koncernens aktiviteter for resten af året, herunder oplysningerne om BioMars forventninger i selskabsmeddelelse nr. 45 dateret 12. august 2026.
Delårsrapporten for andet kvartal 2026 vil blive offentliggjort umiddelbart efter denne meddelelse.
Aktieselskabet Schouw & Co.
Jørgen Wisborg, bestyrelsesformand
Jens Bjerg Sørensen, administrerende direktør
Eventuelle henvendelser kan rettes til adm. direktør Jens Bjerg Sørensen på telefon +45 86 11 22 22.
Vedhæftet fil
