6.8.2026 12:00:06 CEST | Scandinavian Medical Solutions A/S | Investor Nyheder
Investor nyhed nr.133 – 2026 | 06-08-2026
Scandinavian Medical Solutions A/S ("SMS" eller "Selskabet") har gennemført salget af en Siemens Skyra 3T MR-scanner til en ny kunde i Centralasien. Salget markerer Selskabets indtræden hos endnu en kunde i regionen og styrker SMS' tilstedeværelse på det centralasiatiske marked.
Handlen er gennemført ved at trække på Selskabets brede netværk og mangeårige relationer i branchen, hvilket har været afgørende for at kunne indgå aftalen med den nye kunde. Salget afspejler styrken af de samarbejder og relationer, SMS løbende har opbygget i markedet for billeddiagnostisk udstyr.
Med salget til en ny kunde i Centralasien udvider SMS sit geografiske fodaftryk, hvilket understøtter Selskabets strategi om at ekspandere til nye markeder.
Salget udgør et beløb større end DKK 2.000.000 og offentliggøres derfor i henhold til Selskabets informations – og kommunikationspolitik. Ordren ligger i intervallet DKK 3.500.000 til under DKK 5.000.000.
Overlevering af udstyret er sket i uge 31, 2026. Ordren ændrer ikke på udmeldt guidance for omsætning og EBITDA i regnskabsåret 2025/2026.
Supplerende Information
For spørgsmål vedrørende denne investor nyhed kan selskabets CEO, Jens Hvid Paulsen, kontaktes på investor@scandinavian-medical.com.
Selskabets Certified Adviser er HC Andersen Capital ApS.
Scandinavian Medical Solutions A/S
Gasværksvej 48,1., DK – 9000 Aalborg
CVR-nummer: 39901749
Hjemmeside: www.scandinavian-medical.com
Selskabsmeddelelser, investor nyheder, finansielle rapporter mv. kan findes på https://www.scandinavian-medical.com/pages/investors
Om Selskabet
Scandinavian Medical Solutions blev stiftet tilbage i 2018 med en mission om at facilitere bedre adgang til omkostningseffektivt og højkvalitets billeddiagnostisk udstyr globalt gennem specialiseret indkøb og videresalg af brugt billeddiagnostisk udstyr af høj kvalitet.
MRI, CT og PET/CT-scannere er blandt det dyreste og mest komplekse udstyr, der findes på et hospital, og de tonstunge følsomme maskiner kan kun transporteres, samles og vedligeholdes af specialiserede fagfolk med erfaring og tekniske færdigheder.
Derfor tilbyder Scandinavian Medical Solutions en komplet business til business løsning, som garanterer maskinens kvalitet og funktionalitet.
Scandinavian Medical Solutions tilbyder hospitaler og klinikker verden over et tilgængeligt, pålideligt og bæredygtigt økosystem for handel med scanningsudstyr og skaber dermed grundlag for en cirkulær økonomi, hvor eksisterende materiel får nyt liv.