21.8.2026 14:31:43 CEST | Q-Interline A/S | Årsrapport
Q-Interline har med en omsætning på DKK 21,6 mio. svarende til en vækst på 39 pct. realiseret selskabets bedste første halvår nogensinde, mens EBIT er forbedret med 41 pct. Selskabet fastholder samtidigt forventningerne til helåret og arbejder hen imod positivt cashflow fra driften i 2027.
Selskabsmeddelelse nr. 55, Tølløse, den 21. august 2026
Q-Interline A/S offentliggør i dag halvårsrapport for H1 2026. Rapporten omfatter koncernen, inklusive datterselskaber i Frankrig, Tyskland og USA.
Nøgletal fra rapporten:
|
tDKK |
H1 2026 |
H1 2025 |
|
Nettoomsætning |
21.610 |
15.531 |
|
EBIT |
-5.447 |
-9.210 |
|
Halvårets Resultat |
-5.832 |
-9.564 |
|
Egenkapital |
-413 |
2.185 |
Stor omsætningsvækst og væsentligt forbedret EBIT
Q-Interline havde i første halvår 2026 en koncernomsætning på DKK 21,6 mio., hvilket svarer til en vækst på 39 pct. i forhold til første halvår 2025. På baggrund af selskabets salgsforecast for andet halvår samt et stort fokus på leveringsdygtighed, fastholder Q-Interline guidance for omsætningen for hele året 2026 i niveauet DKK 45-55 mio.
EBIT for første halvår 2026 landede på DKK -5,4 mio., hvilket er en forbedring på 41 pct. sammenlignet med første halvår 2025. På baggrund af den forventede yderligere vækst i omsætning samt endnu lavere driftsomkostninger i andet halvår, fastholder ledelsen guidance for EBIT for helåret 2026 på mellem DKK -8 mio. og DKK -1 mio.
CEO Maja Vonsild Jørgensen udtaler:
“Vi er på rette kurs og arbejder ufortrødent videre for at nå vores mål. Vi har en målsætning om at blive cash flow positive fra driften i 2027, hvilket vi mener er realistisk. Samtidig tænker vi også langsigtet og forbereder os på en fremtid, hvor Q-Interline for alvor etablerer sig som en spiller på markedet for analyseløsninger i fødevareværdikæden. Jeg er således stolt af at kunne præsentere en halvårsrapport som tydeligt afspejler den store indsats, som hele vores team har leveret i dette halvår. Alle vores medarbejdere fortjener stor tak for deres beundringsværdige mindset og engagerede tilgang både til de mange opgaver, der allerede er blevet løst og de opgaver, som ligger foran os.”
Hovedpunkter for første halvår 2026:
Halvårsrapporten for H1 2026 er vedhæftet som bilag til denne meddelelse.
Derudover kan rapporten downloades på Q-Interlines hjemmeside www.q-interline.com/investor
Yderligere oplysninger:
Q-Interline A/S:
Stengårdsvej 7
DK – 4340 Tølløse
CVR-nummer: 19614409
Hjemmeside www.q-interline.com
Selskabsmeddelelser, finansielle rapporter mv.: http://www.q-interline.com/investor
Kontakter:
Maja Vonsild Jørgensen
CEO / adm. direktør
Tlf. (+45) 40 17 70 46
E-mail: mvj@q-interline.com
Certified Adviser
Norden CEF A/S
John Norden
Tlf.: (+45) 20 72 02 00
E-mail: jn@nordencef.dk
Kommunikation
Gullev & Co. ApS
Boris Gullev
Tlf.: (+45) 31 39 79 99
E-mail: borisgullev@gmail.com
www.gullev.co
Q-Interline er en ingeniørvirksomhed, som udvikler højteknologiske analyseløsninger til optimering af proces- og produktkvalitet, baseret på infrarød spektroskopi og korrekt prøveudtagning.
Q-Interline udvikler dels egne front-end software løsninger og dels software til automatisk cloud-overvågning af både analyseinstrumenter og matematiske kalibreringsmodeller.
Selskabet er blandt de førende leverandører af analyseudstyr til mejerisektoren i Skandinavien, og Q-Interline har leveret analysesystemer til kunder i 45 lande verden over inden for fødevare- og mejeriindustrien, landbrug, farmaceutisk og kemisk industri.
Selskabet har gennem mere end 29 år akkumuleret branchekendskab og udviklet nye innovative patenterede løsninger til fødevareanalyse, og står i dag med en konkurrencedygtig produktportefølje baseret på førende teknologi.
Q-Interline bidrager på den måde til bæredygtig anvendelse af klodens råvarer, der bruges til fødevareproduktion, og sikrer samtidigt, at kvaliteten af de producerede fødevarer fremmer menneskers og dyrs helbred og velbefindende.