Selskabsmeddelelse nr. 7-2026
København, den 9. september 2026
Denne meddelelse indeholder intern information
Nexcom gennemfører rettet emission ved gældskonvertering
Bestyrelsen i Nexcom A/S har besluttet at gennemføre to kapitalforhøjelser rettet mod Strategic Investments A/S ved konvertering af udestående gæld. Beslutningen blev truffet uden tilstedeværelse af formanden, da han er inhabil via sin kontrollerende indflydelse via Strategic Investments A/S.
Den første gældskonvertering vedrører et tidligere udstedt konvertibelt lån, hvor bestyrelsen udnytter retten til at konvertere lånet til aktier. Strategic Investments A/S konverterer DKK 8.505.000 af sit tilgodehavende til 4.500.000 nye aktier til en tegningskurs på DKK 1,89 pr. aktie. Konverteringskursen til en pris på DKK 1,89 pr. aktie fastlagdes af generalforsamlingen d. 27. marts 2026.
Strategic Investments A/S har et yderligere tilgodehavende på DKK 5.435.630,14, hvoraf bestyrelsen har besluttet at konvertere DKK 5.121.540 af dette lån til 3.700.000 nye aktier. Konverteringen sker i henhold til vedtægterne til en markedskurs som er beregnet til DKK 1,3842 pr. aktie og svarer til den vægtede gennemsnitskurs for Nexcom-aktien i de seneste 10 handelsdage.
Gældskonverteringerne medfører samlet udstedelse af 8.200.000 nye aktier og reducerer samtidig selskabets gæld med i alt DKK 13.626.540, som også er det beløb selskabets egenkapital forøges med, hvorefter selskabets egenkapital atter er positiv. Sammen med den tidligere udmeldte vækst i 2026 styrker konverteringerne selskabets kapitalstruktur og skaber et solidt økonomisk fundament for den fortsatte udvikling. Efter konverteringerne vil selskabets samlede gæld være nedbragt til ca. DKK 3.870.815,58 mio. hvilket nedbringer selskabets finansieringsbehov for 2027 og frem.
Registrering og forventet tidsplan
De 8.200.000 nye aktier vil blive registreret hos Erhvervsstyrelsen. Det samlede antal udestående aktier er steget fra 24.968.329 til 33.168.329. Aktiekapitalen forhøjes nominelt med DKK 4.100.000 fra DKK 12.484.164,50 til DKK 16.584.164,50.
De nye aktier forventes optaget til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark under ISIN-koden for Nexcoms eksisterende aktier, DK0061417144.
Selskabet offentliggør en særskilt meddelelse, når datoen for optagelse til handel er kendt.
Kontaktdetaljer:
For yderligere information og/eller for at arrangere et interview med CEO Rolf Adamson,
venligst kontakt Gerdur Dora Adalsteinsdottir, Communications email:
press@nexcomglobal.com.
Certified advisor:
Kapital Partner A/S
Christian IX's Gade 10
1111 København K
Tlf. + 45 8988 7846
www.kapitalpartner.dk
Nexcom er en ”Software as a Service” (SaaS) virksomhed, der udvikler og leverer
softwareplatforme til automatisering og forbedring af virksomheders kundeservice. Vores
tilgang er baseret på at udnytte styrken i software-robotter, machine learning og AI kombineret
med en dyb viden om drift af kundeservice. Vi hjælper med at forbedre produktiviteten, få
mere indsigt i processer og årsager til fejl for at kunne træffe informerede beslutninger og
tiltag, og på den måde sikre ensartede kundeoplevelser af høj kvalitet.