Forventning om en basisindtjening i niveauet kr. 35 mio. for regnskabsåret 2026/27
For regnskabsåret 2026/27 kan det oplyses, at der forventes en basisindtjening i niveauet kr. 35 mio.
Til sammenligning var forventningen til basisindtjeningen for regnskabsåret 2025/26 oprindeligt en basisindtjening i niveauet kr. 40 mio. jf. meddelelse nr. 9 af 26. september 2025. Denne forventning blev efterfølgende opjusteret til kr. 45 mio. i meddelelse nr. 4 af 13. maj 2026.
Reduktionen i den forventede basisindtjening fra niveauet kr. 45 mio. for regnskabsåret 2025/26 til niveauet kr. 35 mio. for regnskabsåret 2026/27 er primært forbundet med en forventning om øgede finansieringsomkostninger som følge af den aktuelt øgede usikkerhed i rentemarkedet, lavere finansieringsindtægter samt lavere nettogevinster på ejendomskreditlån.
Henvendelse vedrørende nærværende meddelelse kan rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen
Investeringsselskabet Luxor A/S
Jannik Rolf Larsen
Direktør