SELSKABSMEDDELELSE NR. 23/2026 - 13. august 2026
I lyset af selskabsmeddelelse nr. 22 offentliggjort tidligere i dag, har DFDS besluttet at offentliggøre delårsrapporten for 2. kvartal én dag tidligere end angivet i DFDS' finansielle kalender.
2. KVT. 2026
Forventning 2026
“Vi har igangsat en strategiproces for at klarlægge vores langsigtede vision, positionering og prioriteter,” siger Michael Hansen, CEO.
| 2. kvt. | 2. kvt. | Ændring, | LTM | LTM | Ændring, | Hele året | |
| DKK mio. | 2026 | 2025 | % | 2025-26 | 2024-25 | % | 2025 |
| Omsætning | 8.584 | 7.810 | 10 | 31.536 | 30.510 | 3 | 30.947 |
| EBITDA | 1.205 | 893 | 35 | 4.106 | 3.892 | 5 | 3.743 |
| EBIT | 454 | 163 | 179 | 961 | 833 | 15 | 520 |
| Justeret frit cash flow | 728 | 538 | 35 | 1.429 | 1.344 | 6 | 1.184 |
| ROIC, % | - | - | - | 2,6 | 2,2 | - | 1,2 |
| Finansiel gearing, gange | - | - | - | 3,4 | 4,2 | - | 4,1 |
CEO kommentar
Siden jeg startede i DFDS for lidt over en måned siden, har jeg besøgt dele af net-værket for at opleve forretningen på nært hold. Netværkets omfang og mangfoldighed er imponerende. Men det jeg hæfter mig mest ved, er den ekspertise og det engagement, mine kolleger servicerer vores kunder med og driver driften med hver dag.
Det giver mig stor tillid til det fundament, vi har for fremtiden. Jeg ser frem til at besøge flere dele netværket for at mødes med kunder og kolleger og blive klogere på, hvordan vi skaber værdi, og hvordan vi kan styrke DFDS yderligere.
DFDS spiller en vigtig rolle i at muliggøre handel og rejser i og omkring Europa ved at kombinere færge-, vej- og jernbanetrans-port med komplementære logistikløsninger. Vi er godt positioneret på de fleste af vores markeder, men resultatudviklingen er langt fra, hvor den bør være.
Vi har derfor igangsat en strategiproces for at klarlægge vores langsigtede vision, positionering og prioriteter. Strategiproces-sen vil definere de strategiske områder, hvor vi vil koncentrere vores indsats, og klarlægge, hvordan vi kan levere vedvarende og langsigtet værdi for alle vores stakeholdere. Sideløbende fortsætter vi på kort sigt med vores målrettede fokus på at opnå resultatforbedringer.
Strategiprocessen, inklusive finansielle ambitioner, forventes afsluttet inden for seks måneder. Forbedring af DFDS' finansielle resultater er en top prioritet for at levere tilfredsstillende aktionærafkast og understøtte fremtidige investeringer i vores netværk.
Resultatudvikling på ret kurs i 2. kvartal
Resultatudviklingen i 2. kvartal 2026 var på linje med vores forventninger og bekræfter forventningen til hele året. Begge divisioner, Ferry og Logistics, forbedrede indtjeningen i kvartalet i forhold til 2025, her-under fremgang for de seks turning point initiativer igangsat tidligere på året.
Vores finansielle soliditet blev yderligere styrket i andet kvartal, da høj cash flow konvertering understøttede en forbedring af den finansielle gearing, NIBD/EBITDA, til 3,4x ved kvartalets udgang.
Forventninger
Omsætningsvæksten for 2026 er øget til 3-5 % fra tidligere omkring 0%. Den lave ende af EBIT-intervallet for 2026 er hævet til DKK 1.200-1.400 mio. fra tidligere DKK 1.000-1.400 mio. Forventningen til det justerede frie cash flow er øget til omkring DKK 500 mio., tidligere over DKK 250 mio. Forventningerne er detaljeret i den engelske udgave af rapporten.
Se delårsrapporten for 2. kvt 2026 her:
https://www.dfds.com/en/about/investors/reports-and-presentations/q2-report-2026
13. august 2026. Telekonference i morgen 14. august 10.00 CET
Registrer forud via dette link.
Adgangskode mailes efterfølgende. Følg live-streaming via dette link.
Kontakt
Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59
Dennis Kjærsgaard Sørensen, Media +45 42 30 38 47
Om DFDS
Vi driver et transportnetværk i og omkring Europa med en omsætning på DKK 30 mia. og 15.000 heltidsansatte.
Vi transporterer varer i trailere med færge, vej og jernbane, og tilbyder desuden komplementære logistikløsninger.
Vi transporterer også passagerer i bil og til fods med færger – på korte ruter og på ruter med overnatning.
DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor og er børsnoteret i København.
This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act
Vedhæftet fil
