Warszawa, 5. oktober 2026
Pressemeddelelse
CeMat A/S gennemfører salg af detailareal i stueetagen i Moje Bielany 1
CeMat A/S har nu gennemført salget af stueetagens detailareal i Moje Bielany 1-boligprojektet i Warszawa. Transaktionen kommer efter den betingede aftale, som Selskabet tidligere har offentliggjort, idet alle betingelserne for gennemførelsen nu er opfyldt. Detailarealet er på 1.306 m2 og er udlejede til Biedronka, Maxi Zoo og en restauratør.
Moje Bielany 1, der stod færdigt i 2025, omfatter et detailareal på 1.306 m2 og et boligareal på 5.727 m2. Alle boligerne er ligeledes blevet solgt med undtagelse af en, der fortsat er omfattet af en aftale om reservering. Gennemførelsen af transaktionen med salg af detailarealet markerer derfor det sidste skridt i både markedsføring og salg af projektet.
Det forventede endelige økonomiske resultat af Moje Bielany 1-projektet er følgende:
Gennemførelsen af Moje Bielany 1-projektet viser CeMats evne til at skabe værdi igennem fornyelse af Selskabets faste ejendomme i Warszawa og den vellykkede opførelse af både bolig- og erhvervsmæssige byggeprojekter.
Moje Bielany 1-projektet er en del af CeMats bredere udviklingsprogram i Warszawas Bielany-distrikt. Som en del af dette program har Selskabet opnået byggetilladelser til yderligere to faser af boligprojektet: Moje Bielany 3-projektet, der består af 127 lejligheder, og Moje Bielany 2-projektet, der består af 105 lejligheder, samt til en self-storage-bygning. For Moje Bielany 3-projektets vedkommende forudsætter det nuværende projektbudget en overskudsgrad, der stort set svarer til den overskudsgrad, der blev opnået på Moje Bielany 1-projektet.
Den økonomiske betydning af transaktionen er allerede afspejlet i CeMats nuværende forventninger til 2026. Gennemførelsen af transaktionen medfører derfor ingen yderligere ændringer i Selskabets økonomiske udsigter, der blev offentliggjort den 28. september 2026.
Cemat A/S
Jarosław Lipiński
CEO