Selskabsmeddelelse nr. 7/2026 (19. august 2026)
BAR DJUS A/S offentliggør i dag halvårsrapporten for perioden 1. januar til 30. juni 2026. Første halvår har været en strategisk vigtig periode, hvor selskabet har gennemført børsnoteringen, udvidet produktionskapaciteten og investeret i opbygningen af en stærkere salgsorganisation.
Selskabet realiserede i første halvår 2026 en nettoomsætning på DKK 11,0 mio. mod DKK 10,0 mio. i samme periode sidste år, svarende til en vækst på 10,0 %. Udviklingen i Sverige var fortsat positiv med en omsætningsvækst på 24,4 %.
Investeringerne i produktionskapacitet og salgsorganisation skal understøtte BAR DJUS' langsigtede vækst og internationale ekspansion. Samtidig har børsnoteringen styrket selskabets kapitalgrundlag og givet BAR DJUS et solidt økonomisk fundament for den videre udvikling.
EBITDA udgjorde DKK -3,4 mio. mod DKK -0,4 mio. i første halvår 2025. Resultatet er blandt andet påvirket af engangsomkostninger på ca. DKK 2,5 mio. i forbindelse med selskabets børsnotering. Korrigeret for IPO-omkostninger udgjorde EBITDA DKK -0,9 mio.
H1 Nøgletal i 1.000 kr. (01. januar 2026 – 30. juni 2026)
(i parentes angives tilsvarende periode i 2025)
CEO og grundlægger Daniel Szylit udtaler:
"Første halvår har været en vigtig periode for BAR DJUS. Vi har skabt vækst og samtidig investeret betydeligt i vores organisation og produktionskapacitet. Vi må også erkende, at det har taget længere tid end forventet at finde og rekruttere de rette profiler, samt indkøringen af salgsorganisation, og derfor kommer den forventede effekt på salget senere end oprindeligt planlagt. Vi står i dag med et stærkere fundament for den videre udvikling af BAR DJUS, og vi fortsætter arbejdet fokuseret og med stor respekt for den opgave, der ligger foran os."
Forventninger til 2026
BAR DJUS forventer nu en nettoomsætning på DKK 21-24 mio. mod tidligere DKK 24-31 mio. EBITDA eksklusive IPO-omkostninger forventes at udgøre DKK -1,0 til 0,5 mio. mod tidligere DKK 0,5 til 3,8 mio.
Justeringen skyldes primært, at indkøringen af den styrkede salgsorganisation har taget længere tid end oprindeligt forventet, og at den forventede effekt på kundetilgang og omsætning derfor realiseres senere end forudsat.
BAR DJUS' langsigtede ambitioner er uændrede. Med en udvidet produktionsplatform, en styrket salgsorganisation og et solidt kapitalgrundlag vurderer ledelsen, at selskabet er godt positioneret til næste fase af sin udvikling.
Halvårsrapporten for første halvår 2026 er vedhæftet denne selskabsmeddelelse.
Kontakt
Daniel Szylit
Founder & CEO, BAR’ DJUS A/S
daniel@bardjus.com
+45 31 13 96 65
Certified Adviser
Norden CEF
John Norden
jn@nordencef.dk
Kongevejen 365, 2840 Holte, Denmark
Pressekontakt
Boris Gullev
Investor relations- og presserådgiver, Gullev & Co. ApS
Borisgullev@gmail.com
+45 31 39 79 99
Om BAR DJUS A/S
BAR DJUS A/S producerer citrusbaserede juiceprodukter til professionelle kunder inden for hospitality- og fødevareindustrien. Produkterne er fremstillet af sæsonens citrusfrugter og udviklet med fokus på smag, kvalitet og anvendelighed i gastronomi og cocktails.
BAR DJUS har produktion og hovedkontor i Slagelse, Danmark, og distribuerer sine produkter herfra til kunder i Europa.
Læs mere på www.bardjus.dk eller følg BAR DJUS på Instagram: https://www.instagram.com/bardjus/