Selskabsmeddelelse nr. 19 - 2026
til Nasdaq Copenhagen
2026.08.27
AO opdaterer forventningerne til 2026 efter gennemførelsen af købet af Elektroimportøren
Efter gennemførelsen af købet af Elektroimportøren AS opdaterer AO sine forventninger til 2026 med det forventede bidrag fra Elektroimportøren i AO's ejerperiode i 2026.
For denne periode forventes Elektroimportøren at bidrage med en omsætning på 500-550 mio. kr. og EBITDA på ca. 70 mio. kr. Det forventede bidrag til resultat før skat (EBT) udgør ca. 30 mio. kr. før yderligere finansieringsomkostninger relateret til købet på ca. 10 mio. kr.
Den periode af 2026, hvor Elektroimportøren indgår i AO-koncernen, omfatter selskabets højsæson og forventes at have en højere indtjening end gennemsnittet for året.
De underliggende forventninger til AO eksklusive Elektroimportøren er uændrede i forhold til de forventninger, der blev offentliggjort den 17. august 2026.
AO's opdaterede forventninger til 2026 er:
| Mio. kr. | Forventninger 17. august | Elektro-importøren | Finansiering | Nye forventninger |
| Omsætning | 6.600 – 6.750 | 500 - 550 | 7.100 – 7.300 | |
| EBITDA | 460 - 500 | 70 | 530 - 570 | |
| EBT | 260 - 300 | 30 | (10) | 280 - 320 |
Forventningerne inkluderer ikke eventuelle yderligere afskrivninger som følge af købsprisallokeringen, som dog forventes at være begrænsede.
Midtpunktet i de opdaterede forventninger svarer til en omsætning på 7.200 mio. kr., EBITDA på 550 mio. kr. og et resultat før skat (EBT) på 300 mio. kr.
Udviklingen fra AO's resultater i 2025 til midtpunktet i de opdaterede forventninger til 2026 er illustreret nedenfor:
| Mio. kr. | 2025 | Organisk vækst | JMV | Elektro-importøren | Finansiering | 2026 ekskl. transaktions-omkostninger | Transaktions-omkostninger | Midtpunkt for forventninger til 2026 |
| Omsætning | 6.121 | 504 | 50 | 525 | 7.200 | 7.200 | ||
| EBITDA | 434 | 61 | 5 | 70 | 570 | (20) | 550 | |
| EBT | 260 | 35 | 5 | 30 | (10) | 320 | (20) | 300 |
Transaktionsomkostninger relateret til købet af Elektroimportøren på ca. 20 mio. kr. forventes indregnet i 3. kvartal 2026.
Med venlig hilsen
Brødrene A & O Johansen A/S
Niels A. Johansen Per Toelstang
Adm. direktør/CEO Viceadm. direktør/CFO
Vedhæftet fil
