12.8.2026 09:00:06 CEST | Alefarm Brewing | Intern viden
Bestyrelsen for Alefarm Brewing A/S informerer i dag om en opjustering af de økonomiske forventninger til regnskabsåret 2026
DENNE SELSKABSMEDDELELSE INDEHOLDER INTERN VIDEN
Alefarm Brewing A/S ("ALEFRM" eller "Selskabet") er et innovativt dansk bryggeri, som producerer unikke øl af høj kvalitet til forbrugere og distributører på verdensplan. Selskabet opjusterer i dag forventningerne til EBITDA for regnskabsåret 2026.
Selskabet har i Selskabsmeddelelse nr. 56 af 3. december 2025 meldt ud om forventningerne til omsætning og EBITDA for regnskabsåret 2026. Omsætningen forventedes at ligge i størrelsesordenen TDKK 13.000 til TDKK 14.000 og EBITDA i størrelsesordenen TDKK 750 til TDKK 1.250.
De foreløbige resultater efter årets første 7 måneder samt de umiddelbare positive udsigter til afsætning og indtjening i 2. halvår 2026 medfører, at Selskabet i dag kan opjustere forventningerne til EBITDA for hele regnskabsåret 2026. Forventningerne til omsætningen fastholdes til at ligge i størrelsesordenen TDKK 13.000 til TDKK 14.000, mens EBITDA opjusteres til at ligge i størrelsesordenen TDKK 1.250 til TDKK 1.750.
Selskabet offentliggør Halvårsregnskab for 2026 den 27. august 2026.
For spørgsmål vedrørende opjusteringen for 2026, der kan Selskabets CEO, Kresten Thorndahl, kontaktes på krt@alefarm.dk. Selskabets Certified Adviser er Norden CEF, hvor John Norden kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk eller telefonisk på +45 20720200.
Alefarm Brewing er et mikrobryggeri med fokus på tidssvarende, håndværksmæssige og velsmagende produkter af høj kvalitet. Vores ambition er at skabe unikke oplevelser med øl, både for fællesskaber og for den enkelte, så vores kærlighed til øllet føres videre.