Agat Ejendomme har d.d. gennemført købet af CapMans 65 %-ejerandel af BROEN Shopping A/S. Agat Ejendomme ejer herefter 100 % af BROEN Shopping A/S.
Købet er et vigtigt led i en strategisk transformation af koncernen.
Ændringen i Agat Ejendommes ejerandel af BROEN Shopping A/S fra 35 % til 100 % forventes at styrke indtjeningen i koncernen med DKK 9-11 mio. på årsbasis.
Købet forventes at medføre bogføring af en engangsgevinst på DKK 60-65 mio., som indregnes i resultatet for 3. kvartal 2026/27.
Som følge af købet forventer ledelsen for regnskabsåret 2026/27 et koncernresultat før den oplyste engangsgevinst, værdireguleringer og skat på DKK 4-7 mio. mod tidligere forventet DKK 1-4 mio.
Inklusiv den opgjorte engangsgevinst forventes således et koncernresultat før værdireguleringer og skat på DKK 64-72 mio. for regnskabsåret 2026/27.
Kontaktdetaljer: Adm. direktør Robert Andersen Tel.: +45 88961010